|
Kontrollerende køreprøve er både en teoriprøve og en praktisk køreprøve.
Inden den kontrollerende teoriprøve og den kontrollerende praktiske køreprøve, afleveres kørekortet til den
prøvesagkyndige, som holder det til efter prøven.
Hvis du ikke består den kontrollerende teoriprøve, inddrages dit kørekort indtil du har
bestået både den kontrollerende teoriprøve og den kontrollerende praktiske køreprøve.
Du får altså ikke kortet tilbage, selvom du senere består den kontrollerende teoriprøve. Du
får det først igen efter den kontrollerende praktiske prøve også er bestået.
Hvis du ikke består den kontrollerende teoriprøve eller den
kontrollerende praktiske køreprøve i senest i
andet forsøg, skal du op til kontrollerende teoriprøve og
kontrollerende praktisk køreprøve i ALLE
kategorier, du har kørekort til.
NB : Mange steder på nettet kan du læse at man har tre forsøg. Det
passer ikke mere, loven er lavet om til to forsøg.
Dvs. hvis du har kørekort til bil, motorcykel og lastbil, skal du så op til
3 kontrollerende teoriprøver og 3 kontrollerende praktiske køreprøver.
Hvis det er et stykke tid siden du har bestået teoriprøven, anbefales det
kraftigt, at du starter med at tage et weekendkursus i teori.
Du er velkommen til også at deltage på de almindelige teorihold, hvis der
er plads. Men det er der næsten altid.
Inden den kontrollerende praktiske køreprøve anbefales det, at du kører et par lektioner
sammen med din kørelærer.
Du synes måske, at du kører udmærket og rutineret, men kravene til
køreprøven har overrasket mange rutinerede bilister, der forlader prøven
slukøret og uden kørekort.
På weekendkurset gennemgår vi også den tekniske teori (klik på "Teknik" i menulinien),
som du skal kunne til den kontrollerende praktiske køreprøve.
Dette gennemgås også med din kørelærer i forbindelse med kørelektionerne,
men det er en god ide, at læse på det inden gennemgangen. |